
- Date
- Tid
- 16:30 - 23:00
- Pris
- Standard: 700 DKKBiblioteksklubbillet: 630 DKK
- Sted
- Opsamling ved Kalundborg Vandrehjem
- Adresse
-
Stadion Alle 5
4400 Kalundborg
Danmark
Glæd dig til en hyggelig aften op til jul i Odsherred Teaters teatersal. Bussen afgår fra Kalundborg vandrehjem, hvorefter vi kører til Odsherred teater og begynder aftenen med spisning i Teatercafeen. Klokken 19.30 går vi samlet ind og ser årets juleforestilling ”Gøg og Gokke”.
Gøg og Gokke – i tykt og tyndt:
I en verden fuld af ufred og usikkerhed har vi brug for at grine sammen – mere end nogensinde.
DON GNU skabte 90-års fødselsdagen på Odsherred Teater der i to sæsoner kørte for fulde huse. Nu er de tilbage med en forestilling fuld af slapstick, fysiske gags og hjertevarm humor.
Gøg og Gokke havde et livslangt makkerskab – et partnerskab og venskab der havde sine udfordringer, men som holdt gennem både gode og dårlige tider – gennem tykt og tyndt.
Vi dykker ned i deres stumfilmskartotek og byder på en ny fortolkning af de mange sketches og forviklinger.
Gøg og Gokkes uforlignelige slapstick-sketches kombineret med DON GNUS ekvilibristiske akrobat dans er et match ”made in heaven”.
Program for turen:
kl. 16.30 Afgang med bus fra Kalundborg Vandrehjem, Stadion Alle 5, 4400 Kalundborg.
kl. 17.45 Ankomst med bus til Odsherred Teater.
kl. 18.00 Julemiddag ( buffet) i Teatercaféen. Drikkevarer kan købes i baren.
kl. kl. 19.30 Teaterforestillingen ”Gøg og Gokke”.
kl. 21.40 Hjemkørsel mod Kalundborg.
kl. 23.00 Forventet ankomst Kalundborg Vandrehjem, Stadion Alle 5, 4400 Kalundborg.
Praktiske oplysninger:
Pris:
Normalpris: 700 kr.
Medlem af biblioteksklubben: 630 kr.
Prisen er inkl. teaterforestilling, julemiddag i Teatercafeen og transport t/r med bus. Drikkevarer skal tilkøbes.
Tilmeldingsfrist: 03.12.25 kl. 10.
Er du ikke medlem af Biblioteksklubben? Gratis medlemskab kan hverves via bibliotekets hjemmeside - klik her
OBS! Billetter refunderes ikke når køb først er foretaget. Undtaget er, hvis arrangør aflyser.

