Kom til et spændende foredraget, hvor Arne Woythal levende fortæller om sin karriere og tager jer med ind i forbrydelsens fiktive verden. Her får I et indblik i det minutiøse arbejde, der ligger bag drabsefterforskning.
- Tid
- 18:30 - 22:00
- Sted
- Buerup Forsamlingshus
- I samarbejde med
-
- Buerup Forsamlingshus
- Liv i Forsamlingshusene
- Adresse
-
Buerupvej 24
4450 Jyderup
Danmark
Arne Woythal har som kriminalassistent beskæftiget sig med drabsefterforskning i mere end 25 år. Han har været ansat i Gladsaxe Politi, Afdeling A, Rejseholdets Drabssektion og siden 2007 i Københavns Vestegns Politi, Afdeling for Personfarlig Kriminalitet.
Arne Woythal har i sin lange karriere i politiet været med til at efterforske nogle af de mest spektakulære forbrydelser. Blandt andet æresdrabet i Slagelse på Gazala Khan og Tønder-sagen. I sin tid i drabsafdelingen i Gladsaxe Kriminalpoliti var han med til at efterforske et dobbeltdrab i Herlev, der resulterede i, at der for første gang i Danmarkshistorien blev afsagt to livstidsdomme til gerningsmænd i samme sag.
Sideløbende med sin aktive karriere som drabsefterforsker ved Københavns Vestegns Politi har Arne Woythal skrevet kriminalromanerne ”De Dræbtes Advokat”, ”Den Hollandske Forbindelse”, ”Gribbene fra Sofia”, ”Under Nordlys” og ”Skrædderen fra Bagdad”. Det er forfatterens bud på realistiske og troværdige kriminalromaner.
I sit foredrag “Drabsefterforskning – Virkelighed eller Fiktion?” tager Arne Woythal udgangspunkt i romanerne og kommer ind på politiets efterforskningsarbejde, afhøringsteknik, retsmedicin, kriminalteknik og ikke mindst DNA-registrering.
Praktiske oplysninger:
Dato: Tirsdag den 23. september 2025 kl. 18:30-22:00
- Fællesspisning fra kl. 18:30
- Foredrag fra kl. 20:00-22:00
Sted: Buerup Forsamlingshus. Buerupvej 24, 4450 Jyderup.
Pris: 200 inkl. fællesspisning og foredrag.
Der er salg af diverse drikkevarer i løbet af aftenen.
Tilmeldingen sker via dette link: https://www.buerupbeboerforeningdk.nemtilmeld.dk/8/ Senest d. 09. september 2025.
I samarbejde med Buerup Forsamlingshus og Liv i Forsamlingshusene.
Læs mere om Liv i Forsamlingshusene her: www.kalundborglif.dk
Læs mere om forsamlingshuset er: www.buerupbeboerforening.dk