Martin Bigum: Min personlige kunsthistorie

Martin Bigom
Foredrag - Pris: fra 100 kr. og opefter
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard billet: 135 DKK
Biblioteksklub billet: 100 DKK
Kunstforening billet: 100 DKK
Sted
Kino den blå engel
I samarbejde med
Kalundborg Kunstforening
Adresse

vænget 4
4400 Kalundborg
Danmark

I dette foredrag vil Martin Bigum, på baggrund af sin selvbiografiske bog: ”Min personlige kunsthistorie”, fortælle om nogle af sine grundlæggende barndoms- og ungdomsinspirationer, og hvordan han hele tiden revurderer eget greb for at finde nyt interessant ståsted i sin kunst. Martin vil i den forbindelse inddrage sin arbejdsdag, ideerne som han får undervejs i processen og sine vigtigste værker fra 1990 til 2012 gennem et stort udvalg billeder, som han selv medbringer og viser på storskærm. I foredraget vil han desuden belyse, hvorfor han ikke kan være andet end billedkunstner og digter. Publikum vil have mulighed for at stille spørgsmål til sidst i foredraget, hvorefter Martin gerne signerer og tegner i sine bøger. 

Om foredragsholderen:  
Martin Bigum er en højt respekteret kunstner, særligt kendt for sin dynamiske billedkunst, der både er humoristisk, alvorlig og fyldt med fortolkningsmuligheder. Han blev landskendt tilbage i halvfemserne for figuren ART, som optræder i mange af hans malerier fra den tid. Martin har modtaget flere priser for sit kunstneriske arbejde, herunder Årets Frederiksberg Kunstner i 2013. 

Han er også en fast paneldeltager i DR K’s Kunstquiz, hvor hans ekspertise og passion for kunst og kunsthistorie skinner tydeligt igennem. Udover sit visuelle arbejde har Martin udgivet flere digtsamlinger, videoværker og bøger, herunder den selvbiografiske “Min personlige kunsthistorie”, der dykker ned i hans kunstneriske rejse og liv som kunstner. 

Martin debuterede som romanforfatter med “Hovedværk” i 2023, en kunstnerroman om destruktion, depression og skabelse. 

Book Martin Bigum til et spændende foredrag om hans eget forfatterskab og hans arbejde med kunsten. 

 

Praktiske oplysninger:  
Pris for billetter:  

135,- normalpris.   

100,- for medlemmer af Biblioteksklubben eller Kunstforeningen. 

 

Læs mere om Kunstforeningen her: https://bispegaarden.dk/.   

Læs mere og meld dig gratis ind i Biblioteksklubben via www.kalundborgbib.dk/klub   

 

Købsvilkår: Billetter kan ikke refunderes, medmindre biblioteket aflyser arrangementet. 

""
Bispegården
""