- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Standardbillet: 65 DKKBiblioteksklubbillet: 50 DKKStudiebillet: 50 DKK
- Sted
- Det Grønne Rum
- Bibliotek
- Kalundborg Bibliotek og Borgerservice
- Adresse
-
Klostertorvet 2
4400 Kalunborg
Danmark
På denne aften går vi på opdagelse i forfatter Kitta Petersen bog ”Forbrydelse og Straf – Thomas Bips og hans børn”.
Dette er ikke en skønlitterær roman, men det er true crime og slægtsforskning i bedste stil, for som slægtsforsker er det fantastisk spændende, når man finder en morder i familien. Endnu mere spektakulært bliver det, når ens anes kranie med et jernspiger igennem er midtpunktet i en udstilling på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring.
Kitta Petersen dykkede dybere ned i historien, og her fandt hun mange ting, der ikke har været kendt før. Der dukkede overraskende detaljer op som belyser, hvem Thomas Bisp var. Thomas var i 1806 blevet fæstebonde i den lille by Sønderøkse i Brovst, Nordjylland. Små 15 år senere havde Thomas fået købekontrakt som selvejer på sin gård – så hvorfor ville Thomas slå sin hustru ihjel, og hvordan endte Thomas, hustruen og elskerinden alle 3 med at dø, og hvad blev Thomas’ 5 børns skæbne?
Så kom og vær med, når forfatter Kitta Petersen gæster Litteratursalonen til en uformel og hyggelig samtale om Thomas Bisp og hans 5 børn.
Praktiske oplysninger:
Dato: Torsdag den 24. april 2025 kl. 19:00-21:00.
Sted: Det Grønne Rum på Kalundborg Bibliotek.
Pris:
- Alm. pris: 65,- kr.
- Biblioteksklubpris: 50,- kr.
- Studiepris: 50,- kr.
Der vil ved aftenens Litteratursalon blive serveret te, kaffe og lidt sødt til tanden.
Købsvilkår: Billetter kan ikke refunderes, medmindre biblioteket aflyser arrangementet.